Om FC Savanna
Fakta om FC Savanna
|
Denne side kræver en nyere version af flash
Om FC Savanna
Bold for en bedre verden
| Superligaens mest lovende stjerner har en mission. De vil score. De vil have point. De vil vinde medaljer. Derfor spiller de mod hinanden til hverdag. Men de vil også være med til at skabe en bedre verden. Derfor spiller de med hinanden på Danmarks nye fodboldhold, som kæmper for at skaffe mad og rent vand til mennesker i Afrika. Holdet hedder FC Savanna. FC Savanna er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og 21 superliga-profiler. Formålet er, at skaffe midler til rent vand og mad i Afrika. Der kommer løbende konkurrencer, interviews og andre nye tiltag, som vil blive præsenteret her på siden. |
Sådan fungerer FC Savanna
| Du kan helt selv bestemme hvor meget du vil støtte med, og hvordan du vil støtte. Vi er glade for det hele! Støtten trækkes fra din konto én gang om måneden og trækkes naturligvis bagud. SMS: Tilmeld dig vores resultat-service og doner 5 kr. hver gang dit yndlingshold scorer (maks. 50 kr. pr. måned).Derudover modtager du en spiller-sms på kampdagen, som skrives af FC Savanna-spilleren/erne fra din yndlingsklub enten før eller lige efter kamp. | Betalingsaftale: 1. Du tilmelder dig fx Martin Bernburg og vælger at give 50 kr. hver gang han scorer, og 20 kr. hver gang Brøndby vinder. 2.Brøndby spiller mod FC Nordsjælland og vinder 2-1, hvoraf det ene af Brøndby's mål er scoret af Martin Bernburg. 3.Du donerer 70 kr. til FC Savanna og nødhjælpsarbejdet i den trejde verden. Du kan også støtte FC Savanna på andre måde, se Støt FC Savanna. |
Folkekirkens Nødhjælp
- Vi tror på et liv før døden
| Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Vi arbejder med tre hovedområder; nødhjælp i katastrofesituationer, hjælp til fattige og udstødte i udviklingslande til at opnå langsigtet udvikling samt oplysning om nødens årsag. Vi tror på, at hjælp skal gives i respekt for det enkelte menneske og dets værdighed – uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. | Vi arbejder i mere end 20 lande over hele kloden, og vores nødhjælps- og udviklingsarbejde bygger på menneskers evne til at hjælpe sig selv og andre. Hjælpen gives, for at modtagerne får mulighed for at forbedre deres livsvilkår og bestemme deres egen udvikling. Folkekirkens Nødhjælp er blandt de fem største nødhjælpsorganisationer i Danmark, og vi er kendte for at være en effektiv og troværdig organisation. |