Klima og U-landene

Del med vennerne

 
 

Politikerne har travlt med at forberede Klimatopmødet i København. Vi håber, at deres arbejde fører til et godt resultat for alle mennesker på kloden.

For os i Danmark handler klimaændringer mest om at få lavet større kloakker. Men i bl.a. Afrika rammes mennesker allerede hårdt og livstruende af klimaændringerne. For dem er klimaændringer ikke teoretisk snak. Det er et spørgsmål om liv eller død.

Derfor er vi gået sammen om at gøre noget konkret. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp har vi lavet en ny klub, FC Savanna. Vi samler penge ind til vandprojekter i Zambia. Det gør, at mennesker kan blive selvforsynende i stedet for at blive ramt af sult og tørke pga. klimaændringer. På klubbens hjemmeside www.fcsavanna.dk kan alle være med til at gøre noget konkret. F.eks. kan man give 20 eller 50 kr. hver gang ens favoritklub i SAS-ligaen vinder en kamp.

Held og lykke til politikerne med de rigtige klima-beslutninger. Tak til dem, der vil hjælpe os med at gøre noget konkret.

FC Savanna
/Jeppe Curth (Aab), William Kvist (FCK), Johan Absalonsen (OB), Ken Ilsø (FC Midtjyllan), Morten Nordstrand (FC Groningen), Martin Bernburg (Brøndby), Mads Laudrup (HB Køge), Martin Vingaard (FCK), Thomas Augustinussen (Salzburg), Christopher Poulsen (FC Midtjylland), Mattias Zanka Jørgensen (FCK), Jesper Jørgensen (Esbjerg FC), Michael Lumb (AGF), Dan Thomassen (AGF), Jonas Borring (FC Midtjylland), Bajram Fetai (FC Nordsjælland), Kevin Stuhr Ellegaard (Randers FC), Anders Egholm (SønderjyskE), Kenneth Emil Petersen (Aab), Martin Ørnskov (Silkeborg IF)

Støt FC Savanna