Kevin Stuhr Ellegaard

Vind Kevin Stuhr Ellegaards FC Savanna-handsker

 

handkser

I ugens løb så Danmarks nye fodboldhold, FC Savanna dagens lys.

Holdets målmand Kevin Stuhr Ellegaard har til kampen i morgen fået specialfremstillet sine målmandshandsker med FC Savanna-logo.

 

Randers møder topholdet Brøndby og Randers-målmanden er klar til kamp:

’Med de nye FC Savanna-handsker er Brøndby chanceløse i morgen’, siger Kevin Stuhr Ellegaard med et smil.

 

Mere seriøst beder Kevin alle om at gå ind på www.fcsavanna.dk og støtte kampen for mad og rent vand i Afrika. Man kan give et mål, en redning og en sejr. Prisen bestemmer man selv. F.eks. kan man give 100,- kr, hver gang Randers-målmanden holder buret rent i en kamp.

’Forhåbentlig sker det i morgen. Det vil være super for både Randers FC og fattige i Afrika’, siger Kevin Stuhr Ellegaard.

 

Efter kampen giver Kevin de unikke handsker til fordel for FC Savanna. Alle har chancen for at vinde handskerne: Hvis man senest på fredag den 27. marts har lavet en aftale på www.fcsavanna.dk om at give et mål, en redning eller en sejr, deltager man i konkurrencen om at vinde de helt unikke målmandshandsker.

 

FC Savanna er i øvrigt en verdensnyhed. For første gang er spillere gået sammen på tværs af en liga om et humanitært projekt.

I alt 16 af superligaens profiler har sammen med Folkekirkens Nødhjælp udviklet projektet.

Spillerne beder nu danskerne om at støtte projektet ved at spille med på www.fcsavanna.dk