Interview med Kevin Stuhr Ellegaard

ellegaard sjov

 

Kevin Stuhr Ellegaard er anfører for FC Savanna i maj.
Mød den smilende og snakkende anfører, der vil på landsholdet. Som fodbold-prof føler han sig sommetider som abe i et bur, og ifølge sin morfar er han doven.

 

Du er ny anfører for FC Savanna. Betyder det en ændring i tonen og spillestilen på holdet?
Ja, mere fokus på gode resultater, så vi kan samle flere penge ind til mennesker i Afrika. De har behov, mens vi har stor overflod. Jeg vil opfordre alle til at hjælpe os i fighten mod sult i Afrika. Især håber jeg, at Randers-fans vil lave en aftale om, at de giver penge, når Randers vinder eller jeg holder clean sheet.

 

Skal vi forvente flere clean sheets fra dig?
- Ja, helt bestemt! Og så drejer det sig om hårdt arbejde fra spillerne, humør, spilleglæde, mål og sejre.

 

Hvorfor blev du målmand?
Min morfar siger, det er fordi jeg er for doven.
I skolegården er der ingen, der gider stå på mål. Heller ikke mig. Jeg var angriber. Indtil jeg var 11 år, scorede jeg mange mål for Hvidovre. Men da vi skulle til en turnering i Silkeborg og manglede en målmand, sagde min træner, at jeg skulle stå. Og det har jeg gjort siden. Måske havde han set, at jeg var begyndt at vokse meget, og at min motorik og højde ville være bedre til at standse angriberne, end til at score målene.

 

Du er et meget udadvendt og socialt menneske, der godt kan li´ at der er gang i den. Hvordan er det for dig at stå på mål, hvor du i store dele af kampene ikke er direkte involveret i spillet og samspillet?
Det er specielt og kan være stærkt frustrerende. Men jeg er ligeglad med, at jeg ikke har noget at lave. Det afgørende for mig er hele tiden at være klar til det ene indgreb, som kræver det maximale af mig, og som kan være afgørende for kampen. Og så er mit mål altid at holde clean sheet. Det er det vigtigste for holdet og for klubben. Det er bedre, at angriberne er hovedpersonerne. Det er f.eks. ikke godt, hvis jeg bliver man of the match, og vi taber.
Jeg kan godt li’, at der ligger et stort ansvar på mine skuldre som målmand.

 

Men hvordan holder du dig klar i løbet af en kamp – fysisk og psykisk?
Jeg råber og snakker med medspillerne. Stor kommunikation er meget naturligt for mig. Men jeg har det fint med at undgå fokus i kampene. Så tager jeg revanche i løbet af ugen.

 

Så i omklædningsrummet går du forrest?
Ja, jeg er med på fest og ballade – og går gerne forrest med replikker og kommentarer, der forhåbentlig kan være med til at holde modet oppe og sammenholdet levende.

 

Hvis du laver et drop i det 7. minut, er der langt til dommerens slutfløjt. Hvordan kommer du igennem de resterende 83 minutter?
Alle målmænd dropper sommetider. Forskellen er, hvordan man fysisk og psykisk reagerer på et drop. En god målmand skal kunne ryste droppet af sig og komme tilbage, og udstråle sikkerhed umiddelbart efter et drop.

 

Hvad er dine største styrker som målmand?
Spørg andre! Nej, jeg er rimelig alsidig, men min højde, smidighed og hurtighed er vel mine styrker.

 

Er der ting, du særligt arbejder med for tiden?
Indlæg. At holde bolden. Og at være hurtig på fødderne. For en høj målmand som mig, er det vigtigt hele tiden at træne hurtighed på fødderne, for at kunne komme hurtigt rundt i målet.

 

Du har allerede været mange år i det professionelle fodbold-game – i Hertha Berlin og i Manchester City. Tænker du sommetider over, hvad det er for et game, du er en del af?
Ja, nogle gange kan jeg godt føle mig som en abe i et bur. Der bliver hele tiden sagt, hvad vi skal gøre. Man skal hele tiden stå til rådighed, og være klar over at man er kendt, og at der altid er nogen, der ser på dig.
Og så er det hårdt, at man er bundet og har svært ved at gøre noget uventet, men at alt afhænger af, hvordan træning og kamp placeres. Man kan f.eks. aldrig planlægge ferie.
Men ellers er det et privilegeret og superfedt liv at være professionel fodboldspiller.

 

Hvad havde du lavet, hvis ikke du var fodboldspiller?
Jeg havde måske været kommentator i Norge eller Brasilien – altså én der snakker hele tiden!
Jeg elsker børn, så pædagog på et fritidshjem, ville også være et drømmejob. Og som lille ville jeg gerne være kok. Og jeg kan stadig godt li’ at lave mad.
Jeg har mange interesser, for jeg kunne også godt tænke mig at beskæftige mig med økonomi – aktier, obligationer – at der sker noget hele tiden, og at man er med til at sætte noget i gang.

 

Du er sjællænder. Kan du forstå den lokale dialekt?
Ja, det går helt fint. Og jeg har oplevet en mega-stor imødekommenhed her i byen og i klubben. Det er fedt at spille i Randers FC – især når vi vinder. Jeg elsker at vinde, og lige nu er vi inde i en rigtig god stime. En masse gode resultater for Randers FC, kan forhåbentligt bringe mig tættere på landsholdet, som er mit store mål … men lige nu er det godt at være anfører for FC Savanna!