Interview med Jesper Jørgensen
FC Savanna har skaffet vand til ca. 1600, hvad er din umiddelbare reaktion på det?
Det er dejligt at bidrage til, at der er mennesker, der får det bedre. 1600 er mange mennesker, det er virkelig fedt, at der er så mange, der er blevet hjulpet.
Jeg håber dog, at FC Savanna i denne sæson får det endelig gennembrud, så vi kan komme igennem til mange flere mennesker.
Esbjerg-truppen op til den nye sæson
Hvad har det store fokus været på, i optakten til den nye sæson?
Nu var spillet meget rodet sidste sæson, hvor vores primære opgave var at klare os fri af nedrykning. Så derfor har fokus nu været på, hvad vi gør med bolden, når vi selv har den.
Vil der være gennemgående ændringer i jeres spil i den nye sæson?
Vi skal være bedre til at bruge bolden, når vi har den. Der skal være mere offensiv og teknisk betonet spil, hvor vi kommer til at spille bolden langs jorden.
I har hentet Tim Janssen og Peter Nymann, hvad er dit indtryk af de to spillere?
Tim: Det er en utroligt klog angriber. Han gør de andre gode, samtidig med, at han skaber en masse plads.
Nu har jeg ikke haft så længe til at lære ham at kende, men han virker som en god fyr, der går til den både til kamp og til træning, så han skal nok blive en gevinst.
Han har scoret i et par træningskampe indtil videre, så han har vist noget af potentialet som målscorer som vi forhåbentlig snart får at se i SAS-ligaen.
Peter Nymann: Er kommet fra OB og det er jo tydeligt, at han har hurtigheden og kvaliteter mand mod mand, som kan skabe noge offensivtt.
Han kan komme med noget af det kreativite og gennembrudskraftt, som vi måske har manglet det sidste år.
Nu spillede han hængende angriber sidste kamp, men han kan bruges både på højreback, som højrekant og på toppen, så han er lidt en alt-muligt-mand - alt efter taktikken og modstanderen.
Hvem bliver profilen fra Esbjerg i den nye sæson?
Det vil jeg gerne have lov at sige hele holdet. I Esbjerg er det kollektivet, der præger vores kampe. Hvis kollektivet fungerer blive den enkelte spiller også bedre, og jeg er sikker på flere forskellige spillere vil vise sig fra den positive side i den nye sæson.
Hvad er dine forventninger til jeres sæson?
Vi har en målsætning, der hedder top-6. Vi ved godt, det er ambitiøst, da der er mange gode hold. Fx skal vi skal slå hold som har flere penge end os for at nå vores målsætning.
Jeger optimist og tror det kan lykkes, hvis vi får gang i det spil, vi har trænet op til sæsonen.
Hvad er jeres force?
Kollektivet er vores største force, sidste sæson skabte vi en god base, vi kan falde tilbage på, når spillet ikke kører så godt.
Jesper Jørgensen i Esbjerg
Hvordan var det at komme i gang igen?
Det var rigtigt dejligt. Træningskamp er én ting, men turneringskampe er noget helt andet.
Når der er tilskuere på lægterne og kampen gælder 3 point, kører ens adrenalin på en helt anden måde i kroppen, og det er jo det kick vi spillere har savnet hen over sommeren.
Hvad bliver din rolle i den kommende sæson?
Det endte jo med, at jeg blev i Esbjerg, så jeg regner med ent central rolle. Jeg er viceanfører i Esbjerg, så et punkt jeg vil udvikle i løbet af denne sæson er at tage mere ansvar og hjælpe dem omkring mig – især i modgang. Det var også en af de væsentlige grunde til, at jeg blev i klubben, hvor jeg i forvejen har en god status.
Du giver 500 kroner hver gang du selv scorer, bliver du en fattig mand denne sæson?
Det håber jeg da, at jeg gør. – Men mål har været en af mine mangler, og et felt jeg meget gerne vil udvikle mig indenfor.
Nu skal man aldrig være for tilfreds, men jeg synes med min alder, at jeg har et ganske flot CV med en god del kampe. Det der virkelig mangler er målene, så det er helt klart noget jeg håber at forbedre i løbet af sæsonen.
Det er også noget, jeg har snakket med træneren om, jeg skal bringe mig selv i flere af de situationer, hvor jeg kan lave mål. Og jeg betaler gladelig 500 kr. til FC Savanna for hvert mål.
Så det ville være smart at tage dig med på ens Drømmehold?
Tjaa, nu har jeg ikke taget mig selv, da jeg af princip ikke har taget nogen Esbjergspillere. Men jeg vil da prøve at bevise overfor alle de andre, der heller ikke har taget mig, at det skulle de have gjort!
Hvad glæder du dig mest til i denne sæson?
Jeg glæder mig til at indvie vores nye stadion. Det bliver fedt at vise andre klubber, hvad Esbjerg står for. Det bliver fedt at mærke stemningen på et så stort stadion, især til de store kampe. Et nyt stadion forpligter selvfølgelig også, men jeg glæder mig rigtig meget til sammen med resten af holdet at vise at det er svært at komme fra Blue Water Arena med point i bagagen.
Hvilke områder fokuserer du på at udvikle dig indenfor?
Det er helt klart at score flere mål og tage mere ansvar på banen. Så er jeg også typen, der aldrig stiller mig tilfreds, så jeg skal også blive bedre helt generelt. Min formkurve har været stigende, det skal der bygges videre på, så alle aspekter i mit spil skal forbedres.
Jesper Jørgensens fremtid
Der var rapporter om, at du var tæt på forskellige klubber i løbet af transfervinduet, hvorfor endte du med at vælge Esbjerg?
Der var andre muligheder både i udlandet og i Danmark. Min prioritering er dog gået på, hvor jeg kan udvikle mig mest. Det var en stor beslutning da der er mange aspekter der spiller ind, når man skal beslutte om man skal blive eller prøve noget nyt. Men valget faldt på Esbjerg og den beslutning er jeg stadig rigtig glad for. Samtidig betyder venner og familie også utroligt meget for mig, så det var også en vigtig faktor, at jeg stadig kunne være tæt på dem.
Var du nogensinde tæt på nogen af de andre klubber?
Det er svært at sige, om jeg var tæt på. Der var i hvert fald konkret interesse/tilbud fra andre klubber, lad mig sige det sådan.
Har du stadig drømme om at komme til udlandet på et tidspunkt i din karriere?
Bestemt. Det var også med i snakken med Esbjerg, at det er mit mål at komme til udlandet eller en af de helt store klubber i Danmark indenfor en overskuelig fremtid.
Hvilken liga føler du, ville passe til dig?
Det er et svært spørgsmål… Jeg tror jeg ville passe godt til Tyskland.
Jesper Jørgensens fritid
Hvad brugte du sommerferien på?
Jeg festede lidt med vennerne og rejste til Alanya, Tyrkiet. Jeg mødte faktisk Curth i Tyrkiet. Jeg sad og spiste på en restaurant, da han helt tilfældigt kom forbi. Det var hyggeligt at møde en af de andre FC Savanna-drenge.
Du har tidligere fortalt, at du er god til poker, hvad er den største gevinst du har vundet?
Jeg vil helst ikke ud med konkrete beløb. Dog vil jeg sige at jeg har en fornuftig indgang til hvor den økonomiske grænse går. Men jeg synes bestemt poker er et interessant spil.
Hvis du skal give FC Savanna fansene et tip til en fed film, du har set for nylig, hvilken skulle det så være?
Hmm. Der vil jeg sige Taken, den så jeg for nylig. Den er lige udkommet, det er en rigtig god film.
Nu har du tidligere sagt, at Manchester United er din drømmeklub, er du tilfreds med klubbens ageren på transfermarkedet?
Nah, jeg er nok en smule skuffet over de navne de har hentet indtil videre. Jeg så gerne de hentede et stort angrebsnavn i dette transfervindue. Derudover havde jeg gerne set, at de havde holdt fast på Tevez, men nu er han jo skiftet til konkurrenterne. Men altså, Ferguson ved nok, hvad der er bedst, så jeg er rolig.
Hvad havde du lavet, hvis du ikke var blevet fodboldspiller?
Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg ikke forestille mig andet end at spille fodbold. Men jeg tror, hvis jeg nu skulle vælge noget andet, så havde jeg nok arbejdet med noget indenfor erhvervslivet. Enten noget økonomi, salg eller i hvert fald noget med tal.