Hvorfor Zambia?

Klimaforandringerne rammer verdens fattigste – også i Zambia

I den sydlige del af Zambia, hvor 68% af befolkningen lever i landsbyer, er man dybt afhængig af naturens egne ressourcer i form af skove, floder og landbrugsjord. Klimaforandringerne tærer hårdt på disse ressourcer, og lokalsamfundene er sårbare over for hyppig og kronisk vandmangel. Dette skyldes mangel på nedbør gennem de sidste 16 år. Næsten alle landsbyernes bønder i området har været afhængige af floder og vandløb til det daglige vandforbrug i husholdningen, til husdyr og til små køkkenhaver, men pga. klimaforandringerne ligger disse floder nu tørre en stor del af året.

Manglen på rent vand er udtalt

Manglen på rent vand mærkes i dagligdagen i form af en lavere levestandard. Der er akut behov for rent vand til både landbrug og husholdninger. I dag er der i gennemsnit 135 husstande for hver brønd, og nogle skal gå op til 11 km for at komme til nærmeste brønd. Ligeledes må mange gå 7 km eller mere til nærmeste vandløb for at vande deres husdyr.

Den kroniske vandmangel har en ødelæggende effekt på familiernes fødevare- og indkomstsikkerhed. Resultatet er, at de stærkeste mænd og kvinder flytter til større byer eller fra landsby til landsby i søgen efter vand. Det er en ond cirkel, der kan stoppes ved hjælp af rent vand.

Fældning af træer til salg af brænde er en af de få indkomstgivende muligheder, mange har, men dette har yderligere reduceret mulighederne for at opsamle og udnytte regnvand til befolkningens mest basale vandbehov.

Solcelledrevne vandsystemer

I samarbejde med vores partnerorganisation Diocese of Monze har Folkekirkens Nødhjælp installeret solcelledrevne vandsystemer i det sydlige Zambia. Der har særligt været fokus på områder, hvor befolkningen er afhængige af landbrug – ikke mindst landsbyer uden adgang til rent drikkevand, hvor indbyggerne tidligere har skullet gå langt for at komme til nærmeste brønd. Derudover har der været fokus på, at vandforsyningen skulle komme forældrelæse børn til gode.

Bæredygtigheden er sikret

Projektets bæredygtighed er sikret gennem oprettelse af såkaldte vandkomiteer, der er ansvarlige for vedligeholdelse af vandforsyningen. Komiteen skal i samarbejde med alle brugerne udarbejde regler for landsbyboernes brug og vedligeholdelse af brønde og pumper.
Landsbyboerne skal derfor aftale et månedligt bidrag, som indbetales på landsbyens vandkonto. På denne måde sikres vedligeholdelse og ikke mindst lokalt ejerskab for landsbyens vandforsyning.