Spørgsmål til Dan Thomassen

Fakta

Født: 24-03-1981
Højde: 183 cm
Vægt: 80 kg

 

30 spørgsmål til Dan Thomassen

 

10 fodboldspørgsmål

1. Hvilke klubber har du spillet i – fra miniput til i dag? IHF, AGF, Padova, FC København, Vålerenga, AGF
2. Hvilken spiller ser du mest op til? Alessandro Del Piero
3. Hvilket mål ville du gerne have scoret? Hjalte Bo Nørregaards mål kort før tid i kampen på Brøndby Stadion i 2003. Målet sikrede reelt mesterskabet til FC København.
4. Hvem drømmer du om at få kontrakt med i udlandet? Juventus
5. Hvem er din bedste medspiller nogensinde? Jesper Grønkjær
6. Hvem er din værste modstander? Djiby Fall
7. Hvem er den sjoveste medspiller? Lars Jacobsen (spillede sammen i FC København)
8. Hvad er din fedeste oplevelse som fodboldspiller? A. At deltage i Champions Leaque med FC København
B. At være med til at vinde to danske mesterskaber med FC København
9. Hvad er det værste ved at være i træningslejr? Ensformigheden (sove, spise, træne)
10. Hvad er det sidste du gør før du går på banen? Sprøjter lidt vand i hovedet og ser mig i spejlet

10 fritidsspørgsmål

1. Hvad laver du når du ikke spiller fodbold? Er sammen med familien
2. Hvilket fodboldwebsite tjekker du mest? Bold.dk
3. Hvilken musik lytter du mest til? Alt mellem klassisk og dødsrock
4. Hvad slags film ser du? Krimier, historiske, serier (f.eks. Lost,24 og Heroes). Yndlingsfilm: The Godfather
5. Hvad læser du? Lige nu læser jeg den italienske bog Caos Calmo (Red: Dan læser på italiensk, fordi han har boet i Italien og er gift med en italiener)
6. Hvad er din livret? Skaldyr serveret med hvidvin og på min yndlingsrestaurant i Padova
7. Hvor vil du helst rejse hen på ferie? Miami
8. Hvilken telefon bruger du? HTC
9. Hvilken bil kører du? Eller hvilken cykel? Audi
10. Hvilken sport er du næstbedst til? Bordtennis

10 Afrika-spørgsmål

1. Har du nogensinde været i Afrika? Ja, i Sydafrika
2. Hvad synes du at de afrikanske spillere betyder for dansk fodbold? De hæver især det tekniske niveau. Specielt de seneste 2-3 år har de været med til at hæve niveauet i Superligaen. Zuma er den største afrikanske profil, der har været i Superligaen.
3. Hvilket afrikansk landshold synes du er bedst? Ghana
4. Hvorfor sagde du ja til at være med i FC Savanna? Fordi det kan være med til at vise, at der er brug for at hjælpe folk. Til daglig er vi hinandens modstandere i Superligaen. I FC Savanna går vi på tværs af grænser og står sammen om at hjælpe andre.
5. Hvordan kan FC Savanna hjælpe folk i Afrika? I kraft af den eksponering vi har som fodboldspillere, kan vi med en lille indsats nå ud til en masse mennesker, og fortælle dem, at de gerne må hjælpe til med at hjælpe mennesker i Afrika.
6. Hvad synes du er de største problemer i Afrika? Sult og diktatorer. Men ellers er det største problem, at der ikke er nok politisk vilje – i Afrika og i resten af verden – til at få løst problemerne.
7. Kan fodbold være med til at løse problemer som sult, vandmangel m.m.? Med vores fodboldmæssige eksponering prøver vi at repræsentere dansk fodbold i forhold til at gøre noget helt konkret ved sult og vandmangel i Zambia.
8. Hvad lægger du i FC Savannas slogan Bold for en bedre verden? Som fodboldspiller er man privilegeret. Specielt i forhold til de mange mennesker i verden, der har nok med bare at overleve. Vi, der lever privilegeret, hjælper dem, der forsøger at overleve.
9. Tror du at Danmark kommer til VM i Sydafrika i 2010? Nej – men jeg håber, at jeg tager fejl.
10. Tror du at du er med på holdet, hvis Danmark kommer til VM i Sydafrika 2010? JA!

Tilbage til Dan

Støt Dan i kampen for en bedre verden