Arkiv
- januar 2010
- marts 2009
- marts 2010
- april 2009
- maj 2009
- juni 2009
- juli 2009
- august 2009
- september 2009
- oktober 2009
- november 2009
- december 2009

Kalender
Blog
RSS feed
Sebastians stiller spørgsmål:
Stand-up komikeren Sebastian Dorset er blog-master her på bloggen. Sebastian elsker fodbold, og har ingen begrænsninger i sine kommentarer, spørgsmål og meninger på bloggen. Til gengæld er du og spillerne velkomne til at svare igen.
Kvist-indlæg fra landsholdslejren
11.08.2009 12:35
-
Så sidder jeg og kigger ud over Øresund fra mit værelse på Hotel Marienlyst i Helsingør. Vi er lige blevet færdige med træningen for idag og imorgen venter Chile.
Sidder med is over hele kroppen pga de mange slag som jeg fik i kampen mod Sønderjyske. De giver sig ikke uden hård kamp og det er nok en af grundene til at de tager mange point fra hold der kommer på besøg.
Min ene hånd er blå og hævet efter et sammenstød med en af deres spillere og har nu for at får hævelsen til at falde siddet med den i isvand i 4 gange 3 minutter. Det er simpelthen det rene tortur, ja prøv det selv inden i kalder mig en tøsedreng...
William Kvist
Opdatering fra det vestjydske!
03.08.2009 17:21
-
3 Kampe og 5 point det er status efter de første runder for os her i Esbjerg. I weekenden blev det i en utrolig kedelig/rodet kamp til 1-1 ude mod Sønderjydske, der dog manglede min "holdkammerat" her fra FC Savanna Ken Ilsø på grund af skade.
I den kommende weekend møder vi OB hjemme på Blue Water Arena. Vores nye stadion danner ramme om stadionindvigelse ved samme lejlighed og forhåbentlig et næsten fyldt stadion. Så jeg kan godt garantere at OB og Jahan ikke får 3 point uden sved på panden! Til jer der spiller odds kunne et lille 1-tal derfor måske være en overvejelse værd - tiltrods for vi normalt har det svært mod OB;)
God sæson til alle...
Jesper Jørgensen, Esbjerg FB
Første scoring og sejr
29.07.2009 10:34
-
Så kom den første scoring, samt den første sejr i den nye sæson, hvilket var utroligt vigtigt.. Ikke mindst da det også betød de første kroner i kassen til FC Savanna. Det er selvfølgelig utroligt dejligt og jeg håber jeg kan følge op på både sejr og scoring i de kommende kampe også.
Det var også dejligt at se Joey på tavlen i weekenden og med Berns mål i første runde har vi fået en god start på den nye sæson i FC Savanna. Det lover godt.
En lille hilsen til Curth skal der også lyde, da du måske skulle overveje at sætte det beløb ned, du betaler for at score????? Udefra set ligner det lidt, at du er bange for at score mål (tænker på AGF kampen), hvilket naturligvis ikke er så godt for vores projekt. ;) Held og lykke med at komme på tavlen i den kommende runde.
Vingaard
Sæsonstart
17.07.2009 20:20
-
Endelig!!!
Efter mange ugers ventetid bliver en ny sæson skudt igang i weekenden. Der venter mange spændende opgør og første turneringskamp i en ny sæson er altid noget specielt.
Der er venter endnu en svær og lang sæson med forhåbentligt rigtig mange kampe i diverse turneninger og forhåbentligt en lige så tæt liga som tilfældet var i sidste sæson. Det er alt andet lige sjovere for alle, som interesserer sig for fodbolden i Danmark.
Der venter forhåbentligt også mange kampe for diverse hold i Europa som gerne må blive lige så god som sidste sæson også.
Jeg ønsker alle Savanna-spillere held og lykke med en ny sæson og håber vi får lidt flere spillere på tavlen (inklusiv mig selv) da det jo vil kaste en masse penge af sig, til folk som har brug for det. Personligt har jeg svært ved at acceptere at William skaffede flere penge i sidste sæson end jeg gjorde. Vil vædde med der også er andre som har det sådan....???
God sæson!!
Sejr over Kevin
14.07.2009 16:12
-
Endelig efter mange måneder uden sejr, skete forløsningen i kampen i søndags mod Kevin og Randers.
Selvom det ikke tæller noget, er det dog fedt, at jeg nu har håneretten overfor den store keeper.
Det begynder ellers at se rigtigt godt ud i Aalborg. Vi har fået tilgang af nogle klassespillere, så nu er vi igen store optimister i det nordjyske. Vi glæder os til sæsonstarten.
Jeppe
Anførerens klumme i Juli
13.07.2009 15:39
-
Hej alle FC Savanna-fans.
Nu har jeg fået den store ære, at blive anfører for FC Savanna i Juli måned. Ud over at være en rosende og støttende anfører for resten af mine holdkammerater i FC Savanna, vil jeg også fortælle lidt om hvordan vores træningslejr i Skagen gik.
Vi har været på træningslejr i Skagen i en lille uge, hvor solen og varmen for alvor var over Danmark. Det betød desværre bare ikke at vi undgik de obligatoriske løb, som altid er der i opstarten til Superligaen. Vi løb mange 300-meter løb på træningslejren. Men på trods af hård træning og meget lidt fritid, nåede vi alligevel ud på grenen på cykel, og vi fik dermed også en fin oplevelse ud af turen nordpå.
Træningslejren sluttede med en træningskamp mod AAB, som vi vandt meget overbevisende 2-0. Så Jeppe Curth og co. må hjem og træne lidt ekstra, inden det går løs i turneringen. ;-)
Jeg ønsker alle mine FC Savanna-kollegaer held og lykke i SAS-ligaen, når den skydes af i weekenden.
Hilsen Kaptajnen
Nedtælling: 2. finale af 3
22.05.2009 14:20
-
Efter gårsdagens pokalsejr over Aab venter endnu en finale på søndag.
2. finale af 3, hvilket bliver en mindst lige så svær kamp som sidst vi mødte Esbjerg (0-2 i Parken). Det vidner om hvilken svær opgave vi står overfor søndag og derfor må man sige at vi i denne periode for alvor spiller svære kampe.
Jeg ser frem til kampen med stor glæde, da det jo er min gamle hjemmebane jeg skal gæste, hvilket jo selvsagt bliver en speciel oplevelse. Jeg håber, selvfølgelig, at vi kan spille en lige så koncentreret kamp som det var tilfældet igår så vi kan vinde final nummer 2 og dermed afgøre det hele i Parken om ti dage.
Gensynet med de gamle holdkammerater bliver uden tvivl specielt, men jeg håber at det denne gang er mig som får håneretten. :) Specielt over dig Jørgensen ;)
Bedste Savanna-hilsner
Vingaard
Støt FC Nordsjælland og få billetter
21.05.2009 00:10
-
Hej alle FC Savanna fans(:
Nu hvor Superliga sæsonen er ved at lagge mod enden, og FC Nordsjælland er sikret endnu en sæson i ligaen :-) invitere jeg alle der ligger et beløb på et mål eller en scoring i FC Nordsjælland favør, til sæsonen sidste hjemmebane kamp på Farum park mod Aalborg!
For at få billetter til vores hjemmekamp mod Aab, skal du ligge et beløb uanset størrelse på FC Nordsjælland.
(hvis du allerede har en PBS. på FC Nordsjælland, er der selvfølgelig også billetter til dig) :-)
Håber I vil støtte op om den gode sag som jeg synes FC Savanna er, og i første omgang vores projekt i Zambia, solcelledrevne vandsystemer.
PS. Antal af billetter er ikke fastlagt men jeg garanterer minimum 4billetter :-)
Bernburg
Nedtælling: 1. finale af 3
19.05.2009 19:37
-
Efter weekendens sejr over Brøndby spillede vi os tilbage i førersædet i ligaen og dermed også i en situation hvor vi selv kan afgøre hvor pokalen skal stå.
Vi er nu nået til et punkt hvor de sidste tre kampe i sæsonen er rene finaler.
Første finale bliver spillet torsdag.
Danmarksturneringen bliver dog sat på standby i et par dage, pga. pokalturneringen som dermed er 1. finale af 3.
Vi vil gøre alt hvad vi kan for at vidne trofæet og jeg ser frem til en spændende kamp. Ikke mindst fordi vi jo er en del fra FC Savanna, som tørner sammen og det gør jo kun kampen endnu mere interessant.
Hvem skal have håneretten i de næste mange måneder. Kan bare sige jeg bliver ikke sjov at være sammen med til diverse arrangementer med FC Savanna, hvis vi ikke vinder finalen torsdag. Efter to mislykkede finaler med to 2. pladser håber jeg meget på at tredje gang bliver lykkens gang.
Jeg ønsker alle held og lykke med de sidste par kampe i SAS ligaen.
Augu og Curth vi ses torsdag og må det bedste hold vinde trofæet samt håneretten.
De bedste Savanna hilsener
Vingaard