Arkiv
- januar 2010
- marts 2009
- marts 2010
- april 2009
- maj 2009
- juni 2009
- juli 2009
- august 2009
- september 2009
- oktober 2009
- november 2009
- december 2009

Kalender
Blog
RSS feed
Sebastians stiller spørgsmål:
Stand-up komikeren Sebastian Dorset er blog-master her på bloggen. Sebastian elsker fodbold, og har ingen begrænsninger i sine kommentarer, spørgsmål og meninger på bloggen. Til gengæld er du og spillerne velkomne til at svare igen.
Favorit holdopstilling
21.09.2009 14:48
-
Så er det endnu en gang blevet tid til et indlæg på bloggen, fra min
side af. Meget er sket siden sidst, jeg er nu officielt FC Midtjylland
spiller og starten er gået fint, men dog har vi hårdt brug for point. I
fodbold er der mange forskellige faktorer, der er med til at afgøre en
kamp. Holdopstillingen er i denne sammenhæng også vigtig, nemlig i
forhold til det udgangspunkt, som man går ind til kampen med. Dette
bringer mig til denne uges spørgsmål: "Hvilken holdopstilling kan du
bedst lide?"
Jeg har indtil videre i min tid prøvet lidt af hvert, når det kommer til
holdopstillinger. I Heerenveen spillede vi 4-3-3, i SønderjyskE har jeg
både spillet 4-3-3, 4-4-2, 4-5-1 samt det spændende system, 3-5-2.
Sidstnævnte er min egen klare favorit. 3-5-2 spillede vi meget under
Carsten Broe i SønderjyskE. Jeg følte, at systemet netop havde sin
fordel for os, som hold, fordi vi var de eneste, der spillede systemet.
Grunden til, at dette er en fordel er, at det gav en form for
overraskelsesmoment fordi, holdene tit kan forudsige hinanden, når de
kender systemet selv og er vant til at spille i det til daglig. Når to
hold står over for hinanden, og begge hold spiller hvert sit system, vil
det give fordele og ulemper begge veje. Det kan være i det offensive
såvel som defensive. Grunden til, at jeg selv er tilhænger af et
3-5-2-system, er muligheden for det glimrende offensive spil. Med kun
tre liggende nede bagi giver det storartede muligheder, for de to
wingbacks at komme med helt frem i det offensive spil. Samtidig er man
konstant èn mand mere inde på midten, og dette gav speciel god plads til
mig i SønderjyskE. Jeg fik mulighed for at spille den traditionelle
"10'er"; en plads som jeg føler mig rigtig godt tilpas på.
Nu vil jeg dog vende blikket mod en helt anden holdopstilling, nemlig FC
Midtjylland's holdopstilling i aftenens kamp imod AGF! Det bliver en
spændende kamp, hvor vi forhåbentlig kan få point med hjem.
Mvh. Ken Ilsø, FC Midtjylland
System
21.09.2009 13:54
-
I mine to første klubber ( SIF og VFF ) var systemet 4-4-2 med diamant på midtbanen. Jeg er ikke i tvivl om hvilket system jeg foretrækker, men måske i den situation som vi i FCM er i ville jeg spille med en mere kompakt midtbane med 5 og kun en enkelt angriber.
Jeg synes ikke jeg oplever mange trænere som laver systemskifte, men det kan blive en nødvendighed hvis man ligger og raller i bunden og målene pisker ind. Der er forskel på top og bund og det afspejler sig også i system. Omvendt skal man som træner også stole på et system, men man skal være villig til at ændre sig hvis det hele sejler.
Der er fordele og ulemper ved alle systemerne og jeg er nok efter alt tilhænger af 4-4-2 med agressiv pres-spil og hurtige kontraer.
F.eks i aften mod AGF ville jeg stiller op i en 4-4-2 fordi hvis vi stresser dem nok kommer de til at lave fejl og vi har spillerne til at straffe dem i en hurtig kontra og bang 3 streger til FCM.
Formation Kvist
21.09.2009 09:37
-
Jeg tror at man ser fordelene i de formationer man bliver lært op i som ungdomsspiller. Derfor er det også vigtigt for ungdomstrænere at udfordre de unge til at spille forskellige positioner og formationer, det tror jeg giver en god forståelse af fodbold og taktikken bag.
Jeg har altid selv primært spillet enten 4-4-2 eller 4-3-3. Det kommer også rigtig meget an på hvilke spillere der spiller de forskellige positioner, for en 4-3-3 kan hurtig blive en 4-5-1, hvis man bliver trængt tilbage eller wingen er mere midtbane end angriber.
Forskellen for mig mellem 4-4-2 og 4-3-3, er specielt wingens opgaver. I 4-3-3 er det meget her der skal udfordres og komme gennembrud, og spilleren skal gerne være den hurtige, driblestærke wingtype, hvorimod 4-4-2, kan det være en mere decideret midtbanespiller, som trækker ned eller ind i banen så back kan spille den op på en af de 2 angribere.
Jeg har tit opfattet 4-3-3 mere boldbesiddende, specielt fordi man kan nemt holde i flertal af folk på midtbanen hvis de spiller 4-4-2, mens jeg mener at 4-4-2 er lidt mere solidt defensivt og oftest ses mere direkte spillende.
Igen, valg af system kommer helt an på hvilke spilletyper man har på holdet, og om hvad så systemet hedder, så ka det tit i kampene se helt anderledes ud pga det andet hold.
William Kvist, FC Savanna